I Viborg Kommune oprettes der ikke mødregrupper. Familieiværksætterene tilbyder i stedet hjælp til førstegangsforældre, imens andengangsmødre overlades til sig selv. 

 Af: Amanda Stensgaard 

 

Familieiværksætterne startede som et pilotprojekt i 2014, men er sidenhen blevet et fast tilbud fra Viborg Kommune. Det er tænkt som et kursus i håndtering af forældrerollen og er derfor forbeholdt førstegangsforældre. Til gengæld er traditionelle mødregrupper nu noget, forældre selv skal etablere igennem for eksempel Facebookgrupper.

Viceborgmester, Per Møller Jensen (S), der også er medlem af Børne- og Ungdomsudvalget forklarer, at det handler om prioritering af personaleressourcer. Som kommune kan Viborg ikke både tilbyde facilitering af mødregrupper, iværksætterprogram og sundhedsplejersker, som står til rådighed, når forældre har brug for det.

”Det er nemt at sige, at man vil have både det ene og det andet tilbud. I realiteten må det vurderes, om sundhedsplejerskernes tilgængelighed skal fejes væk til fordel for etablering af traditionelle mødregrupper,” siger han.

En verden til forskel
Dorte Wiederholt, der er sundhedsplejerske i Viborg Kommune, mener dog ikke, at oprettelse af mødregrupper er noget, der tærer afgørende på hendes arbejdsressourcer.

”Jeg vil som sundhedsplejerske sige, at jeg synes, det er en lille arbejdsindsats, der gør en verden til forskel for mødrene. Men vi har fået at vide oppefra, at det ikke er noget, vi skal tage os af længere,” siger hun.

Ifølge Per Møller Jensen skyldes det, at det er de færreste forældre, der foretrækker traditionelle mødregrupper over de grupper, der etableres på iværksætterkurset.

”Ønsker man alligevel en mødregruppe, så tror jeg, at det er let at få etableret på egen hånd, hvis man bor i et kvarter med småbørnsfamilier,” siger han.

 

Sværere end som så
Opfattelsen, at det er nemt at blive en del af en traditionel mødregruppe, deles dog ikke af alle.

Helene Stæhr, som er psykolog og nu på barsel med sit andet barn, flyttede til Viborg i maj 2017. Hun kom fra København, hvor hun havde oplevet mødregruppefællesskabet som et vigtigt og energigivende element under sin første barsel.

”Og så kom jeg hertil, hvor jeg ved første jordemoderbesøg fik at vide, at det ikke var noget, som kommunen havde at gøre med længere,” siger hun.

Det lykkedes hende efterfølgende at skabe kontakt til andre barslende mødre igennem sin ældste datters institution, men det er ikke alle, som har samme mulighed.

I stedet må de ty til terminsgrupper på Facebook, hvilket Helene Stæhr også forsøgte sig med i starten. På den måde kom hun i kontakt med andre nybagte mødre.

”Men det fungerede bare ikke. Måske skyldtes det, at det er for uforpligtende, når man siger ja til noget på nettet,” siger hun.

 

Forvirring blandt sundhedsplejerskerne
Helene Stæhr ærgrede sig, da hun fandt ud af, at de traditionelle mødregrupper ikke eksisterede i Viborg. Samtidig kunne hun ikke få sig til at presse på hos sin sundhedsplejerske, da det var hendes opfattelse, at de ikke måtte bruge arbejdstid på facilitering af mødregrupper.

Og den opfattelse var hun ikke alene om. Det er flere sundhedsplejerskers opfattelse, at mødregruppedannelse kun må ske udenom kommunen. Det er ifølge Dorte Wiederholt ærgerligt.

”Det er så fantastisk at dele tiden som nybagt mor.Man kan godt gå og tænke, at man er forkert, eller at ens barn er forkert, og derfor er det så vigtigt at snakke med folk, der står i samme situation. For de er jo ikke forkerte,” siger hun.

Dorte Wiederholt erkender derfor også, at det sker, at sundhedsplejersker etablerer kontakt mellem nybagte mødre alligevel.

Hertil svarer Viceborgmesteren, Per Møller Jensen, at det for ham handler om sund fornuft.

”Hvis en sundhedsplejerske kan sige, at hun kender en anden mor nede ad gaden og på den måde skabe kontakt, så skal hun da gøre det.”

Men ifølge Dorte Wiederholdt giver den udtalelse anledning til forvirring.

”Det burde han ikke sige. Det er jo dikteret oppefra, at det må vi ikke,” siger hun.

 

Misgivet information
Spørgsmålet om hvorvidt mødregruppedannelse er blevet en privatsag eller et halvoffentligt anliggende i Viborg Kommune, er der altså forskellige svar på alt afhængigt af, hvem man spørger.

Sundhedsplejerskerne har én opfattelse af, hvad de må og ikke må, og den opfattelse er tilsyneladende ikke den samme, som Viceborgmester, Per Møller Jensen, har.

Og for at gøre forvirringen total er Familie- og Rådgivningschefen i Viborg Kommune, Ole Elbæk, af en helt tredje opfattelse. Ifølge ham handler det ikke om prioritering af ressourcer, men i stedet om at kommunen ikke kan have konkurrerende drivkræfter.

”Vi ville noget andet end mødregrupper. Vi ville fokusere helt og aldeles på forældregrupper for både mødre og fædre,” siger han.

Ole Elbæk erkender dog, at konkurrencedelen ville have været minimal, eftersom Familieiværksætterne og traditionelle mødregrupper har forskellige målgrupper.

”Men jeg kan bare sige, at kommunen prioriterer Familieiværksætterne, og derfor må mødregrupper være noget, man selv skal etablere”, afslutter han.

 

Helene Stæhr undrer sig over, at Viborg Kommune ikke længere laver mødregrupper for alle. For hende er fællesskabet med andre i samme situation vigtig for trivslen under barsel.